H.P.
Hanssen, 1862-1936, dansk
politiker, født på Nørremølle ved Sundeved
H.P.H.
engagerede sig tidligt i kampen for danskheden i Sønderjylland og gjorde op med
den
hidtidige
protestpolitik, som indbefattede unge sønderjyders udvandring i stedet for tysk
militærtjeneste.
Han mente
man tjente danskheden bedst ved at påtage sig denne byrde og blive. Han fik sin
uddannelse
i
Tyskland og Danmark, bl.a. på Askov Højskole og i København. I 1888 bosatte han
sig i Sønderborg som
journalist
og redaktør af Sønderjyske årbøger. I 1893 flyttede han til Aabenraa, hvor han
købte dagbladet
Hejmdal.
Han var i 1888 medstifter af vælgerforeningen for Nordslesvig og blev som
foreningens sekretær
Sønderjydernes
førende politiske organisator Han medvirkede ved oprettelsen af mange
organisationer,
bl.a.
Skoleforeningen i 1892, der alle havde til formål at værne om danskheden. De
tyske myndigheder
forsøgte
ihærdigt at standse ham. I 1895 blev han arresteret og anklaget for
højforræderi, men hurtigt løsladt.
H.P.H.
valgtes i 1896 til den preussiske landdag og fik i 1906, da hans politiske
rival Jens Jessen døde, tillige
sæde i
den tyske rigsdag. Kort før Tysklands sammenbrud krævede han i en tale i
Rigsdagen 23.10.1918, at
Nordslesvig
blev genforenet med Danmark. Han kæmpede for den nuværende grænsedragning, men
støttede
dog
afstemningen i 2.zone. Han blev voldsomt angrebet af nationalistiske kredse, da
han i juni 1919 indtrådte
i
ministeriet Zahle som midlertidig minister for sønderjyske anliggender. Efter
genforeningen deltog han kun
lidt i
dansk politik, men var fra 1924-26 MF for det sønderjyske Venstre. Han
redigerede fortsat Hejmdal og fik
stor
indflydelse på den liberale mindretalsordning i Nordslesvig.
I maj
måned 1936 døde H.P. Hanssen.
Ved
begravelsen foreslog statsminister Th. Stauning oprettelse af H.P. Hanssens
Mindefond.
En stor
komité blev dannet af lederne af partierne og fra de sønderjyske foreninger.
14 af
sønderjyderne var mænd, der har fået deres portræt i Folkehjems mindeværelse.